Nyt medlem, læs her :)

Som nyt medlem i Esbjerg Billard Club ønsker vi dig velkommen til en forhåbentlig god tid, med gode sportslige udfoldelser i et socialt godt miljø.

Klubbens formål er at fremme billard-spillet, samt at knytte et godt kammeratskab blandt medlemmerne.

I Esbjerg Billard Club spilles der keglebillard, snooker, 3-bande karambole og pool.

I Esbjerg Billard Club søger vi ud over kammeratskabet at fremme spilleglæden, og tilbyder mange muligheder for træning og kampe for alle. Det gælder både på det sjove plan, men absolut også på det seriøse plan. Alt under forhold hvor sammenhold, engagement og god/positiv tone er af vital betydning. Vi behandler altid vore med og modspillere, trænere, dommere, tilskuere samt andre omkring vores sport, på en respektfuld måde.

Pt. har Esbjerg Billard Club 3 snooker borde, 5 kegle borde, 2 karambole borde samt et pool bord.

Der er i klubben uddannede trænere, læs mere under "Træning i klubben". Derudover har klubben en valgt ungdomskoordinator, der kan træne og samtale med ungdomsspillere.

I EBC stiller vi krav over for det enkelte medlem:

  • At han/hun tager del i sin egen udvikling og er seriøs, uagtet om man træner opad eller nedad
  • At man tager del i kommunikationen over for ønsker og idéer for sig selv, og for klubben som helhed.
  • At man er ansvarlig for at behandle klubbens materialer og lokaler med respekt.

EBC er meget aktiv på turneringsfronten, og har altid adskillige turnerings hold tilmeldt gennem DDBU.

Der afholdes 2 årlige klubfester i EBC, hvor den første fest i foråret er med henblik på at fejre de forskellige mestre samt frivillige hjælpere. I efteråret fejres klubbens fødselsdag, hvor der lægges vægt på at medlemmet har ledsager/ven med. Denne festdags middag holdes i videst muligt omfang uden for huset, med servering.

Esbjerg Billard Club hører til på adressen Skanderborgvej 10, 6700 Esbjerg.

Mailadresse: esbjergbc@gmail.com 

Hjemmeside er www.esbjergbc.dk 

Cool Velkommen Cool